Videoovervågning regler – komplet guide til virksomheder i 2026

Det er blevet normalt at have kameraer på lageret, ved indgangen eller ude på parkeringspladsen. Men hver gang et kamera tændes, tænder du også for et sæt regler, bl.a. tv-overvågningsloven og databeskyttelsesregler (GDPR). Formålet med denne guide er at give dig et praktisk overblik over reglerne for videoovervågning i private virksomheder i Danmark med fokus på:

• hvornår du må overvåge
• hvad du ikke må optage
• hvor længe du må gemme optagelser
• hvornår du skal registrere kameraer hos politiet
• hvordan du undgår typiske fejl i praksis 

Vigtigt: Indholdet er en praktisk introduktion – ikke juridisk rådgivning. Regler ændrer sig, og din virksomhed har altid ansvar for selv at tjekke de gældende bestemmelser hos Datatilsynet, politiet og i lovteksten. 

Praktisk tjekliste til virksomheder med videoovervågning

Her er en kondenseret tjekliste, der samler anbefalingerne fra guiden: 

1. Definér formål og områder
   • Hvorfor vil I overvåge?
   • Hvilke zoner er mest udsatte?
2. Tjek lovgrundlaget
   • Er overvågningen indendørs eller udendørs?
   • Rammes I af et forbud eller en undtagelse?
   • Skal der ske POLCAM-registrering?
3. Lav en skriftlig politik
   • Skriv ned: hvad, hvor, hvorfor, hvem, hvor længe og hvordan data håndteres
4. Implementér GDPR-krav
   • vælg behandlingsgrundlag
   • fastsæt opbevaringsperiode (maks. 30 dage som standard)
   • lav procedure for indsigt og sletning
5. Sørg for skiltning
   • tydelige skilte ved alle relevante indgange og områder
   • kort, klar tekst og kamerasymbol
6. Informér medarbejdere og eventuelle repræsentanter
   • brug personalepolitik, kontrakter og møder
   • vær åben om formål og omfang
7. Sikring af optagelser
   • adgangsstyring, logning, tekniske sikkerhedsforanstaltninger
8. Løbende review
   • gennemgå årligt: er formålet stadig relevant?
   • passer kameravinkler og områder til den aktuelle risikoprofil?

Hvad dækker reglerne for videoovervågning?

I dansk ret bruges begrebet tv-overvågning om løbende eller gentagen overvågning af personer med kameraer eller lignende udstyr, ofte med mulighed for optagelse. Det gælder både kameraer, der optager til senere brug, og kameraer, der kun viser “live-billeder”, hvis formålet er at overvåge personer. Så snart man kan genkende en person, er der tale om personoplysninger, og så støder tv-overvågningsloven og GDPR sammen.

Guiden er målrettet private virksomheder, men mange regler gælder også offentlige aktører. Udgangspunktet er: Du må ikke bare filme alt og alle, fordi du har et kamera. Du skal altid kunne:

1. forklare hvorfor du overvåger (sagligt formål)
2. dokumentere hvordan du beskytter de personer, der bliver optaget
3. vise hvordan du håndterer, opbevarer og sletter optagelserne 

Indendørs videoovervågning – hvad må du, og hvad må du ikke?

Reglerne er mest fleksible indendørs. Her er det i mange tilfælde lovligt at opsætte kameraer – men kun, hvis du lever op til en række krav. Du skal først og fremmest have et sagligt formål, fx:

• at forebygge tyveri og hærværk
• øge trygheden for medarbejdere og kunder
• kunne dokumentere konkrete hændelser (fx vold, indbrud, trusler) securitas.dk

Du må derimod ikke overvåge for at mistænkeliggøre medarbejdere generelt eller for at måle effektivitet, pausetider eller “kontrollere” adfærd i det skjulte. Visse steder er no-go, uanset hvor gode dine argumenter er toiletter, omklædningsrum eller andre rum, hvor personer med rimelighed forventer privatliv. Her vil overvågning næsten altid betragtes som krænkende. 

Krav om skriftlig tv-overvågningspolitik

Når virksomheden bruger videoovervågning, bør der ligge en skriftlig politik, som mindst beskriver: 

• formål med overvågningen
• hvilke områder der overvåges
• hvem der må tilgå optagelser
• hvor længe optagelser gemmes
• hvornår og hvordan data kan videregives (fx til politiet)
• hvem der har ansvar for drift, kontrol og efterlevelse

Politikken er både et GDPR-dokument og et internt styringsværktøj. Den skal kunne vises til Datatilsynet, hvis de beder om det.

Information til medarbejdere

Medarbejdere har krav på at få at vide, at de bliver overvåget – og hvorfor. 

Det bør bl.a. ske via:

• personalehåndbog
• ansættelseskontrakt eller tillæg
• personalemøder, hvor I forklarer formål, omfang og startdato

Det handler både om lovkrav og om tillid. Medarbejdere skal ikke opdage kameraer “ved et tilfælde”.

Hvor længe må I gemme optagelser?

Som hovedregel skal optagelser med persondata slettet senest 30 dage efter optagelse, med mindre der er en konkret grund til at gemme dem længere – fx igangværende politisag eller tvist. I kan vælge en kortere periode selv (fx 7 eller 14 dage), hvis det passer bedre til jeres risikoprofil og drift, men I må ikke sætte en længere standardperiode end 30 dage.

Udendørs overvågning – forbud og 7 vigtige undtagelser

Grundreglen i Danmark er, at private ikke må overvåge områder med almindelig offentlig færdsel – fx gader, torve, offentlige pladser – med mindre de er omfattet af en af de særlige undtagelser i tv-overvågningsloven. 

Her er de syv undtagelser, kondenseret:

Undtagelse 1 – Tankstationer, industriområder og overdækkede butikscentre

Disse erhvervsområder må opstille kameraer, hvis: 

• der er løbende trafik af personer
• der håndteres varer eller værdier
• området typisk er udsat for kriminalitet

Formålet skal være kriminalitetsforebyggelse, ikke generel registrering af adfærd.

Undtagelse 2 – Pengeautomater, vekselautomater og pengetransport

Kameraer må bruges ved:

• kontantautomater og vekselautomater
• pengetransportbiler – også inde i bilen

Her må overvågningen fokusere på området tæt på automat eller køretøj. 

Undtagelse 3 – Banker, kasinoer, hoteller, restauranter, visse engrosvirksomheder, shoppingcentre og visse butikker

Disse virksomheder må overvåge: 

• egne indgange (for- og bagdøre)
• egne facader (ydersider, butiksvinduer)
• nærliggende områder i umiddelbar tilknytning – typisk op til ca. 30 meter fra virksomheden, hvis kriminalitetsbekæmpelse klart taler for det

Overvågningen må ikke bruges til fx at tælle forbipasserende eller lave kundestrømsanalyser, hvis formålet er bredere end sikkerhed.

Undtagelse 4 – Liveovervågning uden optagelse

Virksomheder, der ikke er omfattet af andre undtagelser, kan stadig: 

• overvåge egne indgange, facader og indhegninger
• uden at optage eller gemme billeder

Billederne må i så fald kun bruges til live visning – fx på en vagtcentral – og må ikke filmes eller lagres.

Undtagelse 5 – Boligorganisationer og foreninger med polititilladelse

Boligorganisationer kan med politiets tilladelse overvåge: 

• boligområder
• direkte tilstødende områder

Tilladelsen gives kun, hvis der er dokumenterede kriminalitetsproblemer, og overvågningen er nødvendig for at håndtere dem.

Undtagelse 6 – Idrætsanlæg med polititilladelse

Private idrætsanlæg (stadions, arenaer m.v.) kan efter ansøgning til politiet overvåge: 

• indgange
• facader og hegn
• nærliggende arealer

Tilladelsen er knyttet til behovet for at håndtere kriminalitet og uroligheder.

Undtagelse 7 – Særlig tilladelse ved konkret sikkerhedstrussel

I særlige tilfælde kan politiet give virksomheder tilladelse til tv-overvågning for at håndtere en konkret, målrettet sikkerhedstrussel, fx terror- eller trusselsbilleder mod en bestemt virksomhed. Det er ikke en generel adgang til at overvåge “for en sikkerheds skyld”, men en snæver undtagelse.

Skiltning – uden skilte er overvågningen ulovlig

Skiltning er ikke pynt. Det er et lovkrav og en vigtig del af at overholde både tv-overvågningsloven og GDPR. 

Hvad kræver loven?

• det skal være tydeligt, at et område er under overvågning
• skiltet skal ses, før man går ind i det overvågede område
• skiltningen skal være let at forstå – gerne med tekst og kamerasymbol

Placering i praksis

Typiske placeringer:

• ved hoved- og personaledøre
• ved vareindlevering og lagerindgange
• ved indkørsel til parkeringsarealer og gårdrum
• inde i centergange eller ved butiksindgange, hvis der overvåges i et center

Ved overdækkede centerområder giver det mening at skilte både ude og inde. 

Forebyggende effekt og sanktioner

Tydelig skiltning afskrækker mange hændelser, fordi folk ved, de bliver filmet, reducerer risiko for tyveri og hærværk og er et krav for, at overvågningen anses som gennemsigtig og lovlig. Mangelfuld eller manglende skiltning kan i sidste ende føre til påbud eller bøder fra myndighederne. 

4. GDPR og videoovervågning – hvad skal være på plads?

Når kameraet kan identificere personer, træder GDPR i kraft. Optagelserne er persondata, og virksomheden er dataansvarlig. Du skal som virksomhed kunne pege på mindst ét lovligt grundlag for videoovervågning, typisk:

• legitim interesse (fx forebyggelse af kriminalitet, sikkerhed for medarbejdere og kunder)
• i særlige tilfælde: retlig forpligtelse, offentligt hverv eller samtykke 

Legitim interesse kræver en interesseafvejning: din sikkerhedsinteresse må veje tungere end indgrebet i de overvågedes privatliv. 

Informationspligt og gennemsigtighed

Du skal informere:

• at der overvåges
• hvem der er dataansvarlig
• hvilket formål overvågningen har
• hvor længe optagelser gemmes
• hvordan personer kan gøre brug af deres rettigheder (indsigt, sletning m.m.) securitas.dk+1

En del kan formidles via skilte; detaljer kan ligge i privatlivspolitik / informationsark på web eller intranet.

Rettigheder: indsigt og indsigelse

Registrerede har ret til at:

• anmode om indsigt i optagelser, hvor de med rimelighed kan identificeres
• gøre indsigelse mod overvågningen, hvis de mener, at den er for indgribende

Virksomheden skal have en procedure for at håndtere den slags anmodninger indenfor GDPR-fristerne. 

Sikkerhed og databrud

Optagelser skal beskyttes mod:

• uautoriseret adgang
• kopiering og deling uden grund
• tab eller utilsigtet offentliggørelse

Det betyder typisk:

• adgangsstyring og login
• logning af hvem der tilgår optagelser
• tekniske sikkerhedsforanstaltninger (kryptering, netværkssikkerhed m.m.)

Ved alvorlige databrud kan der være pligt til anmeldelse til Datatilsynet og i nogle tilfælde til de berørte personer. 

Opbevaringsperiode og sletning

GDPR’s princip om dataminimering betyder, at optagelser kun må gemmes så længe, det er nødvendigt for formålet. I praksis:

• standard: maksimalt 30 dage
• kortere, hvis der ikke er saglig grund til længere periode
• længere kun i helt konkrete sager (fx politiefterforskning) 

Interne politikker og medarbejdernes rettigheder

Hvad bør en tv-overvågningspolitik indeholde?

En veludformet politik bør bl.a. dække: 

• formål og begrundelse
• hvilke lokationer og kameravinkler, der bruges
• hvornår der optages (fx 24/7 eller tidsstyret)
• hvem der har adgang til optagelserne
• hvornår og hvordan optagelser kan udleveres (fx til politi eller forsikring)
• opbevaringsperiode og sletteprocedurer
• hvem der er ansvarlig for kontrol og vedligehold

Politikken skal være skriftlig og tilgængelig – både for relevante medarbejdere og som dokumentation overfor myndigheder.

Medarbejdersamtykke – hvornår giver det mening?

I nogle situationer kan samtykke være relevant, fx i områder med en højere forventning om privatliv. Men i ansættelsesforhold er samtykke ofte problematisk, fordi magtbalancen er skæv. Samtykke skal være frivilligt, specifikt og informeret. 

Som udgangspunkt bør virksomheden primært basere overvågningen på legitim interesse og tydelig information – ikke på samtykke alene.

Respekt for medarbejdernes privatliv

For at holde overvågningen rimelig bør virksomheden:

• kun overvåge områder, hvor der er et reelt sikkerheds- eller driftsbehov
• undgå overvågning i pauserum, kantiner og lignende, med mindre der er særlig begrundelse
• sikre, at kameravinkler ikke zoomer unødigt tæt på enkeltpladser eller skærme

Det afgørende er, at overvågningen er proportionel i forhold til den risiko, man vil håndtere. 

Registrering i POLCAM – når kameraet ser ud mod offentlig færdsel

Siden marts 2021 skal kameraer, der overvåger områder med almindelig færdsel, registreres i politiets system POLCAM. 

Hvornår skal du registrere?

• hvis kameraet dækker veje, fortove, pladser, parkeringspladser m.m., hvor offentligheden færdes
• også hvis kameraet sidder på privat ejendom, men peger ud på offentligt tilgængeligt område
  • oversigt over alle relevante kameraer (placering, retning, formål)
  • tekniske detaljer (type, model kan være relevant)
  • udpeget kontaktperson
  • registrering via politiets system / online formular
  • formålet med overvågningen skal forklares
  • oplysninger skal holdes opdaterede, fx ved nye kameraer eller ændret placering
  • registrering er ikke et fripas til at filme alt
  • overvågningen skal stadig overholde tv-overvågningsloven, GDPR og proportionalitet
  • politiets hjemmeside indeholder vejledning og opdaterede krav

Hvad kræver registreringen?

Processen, som den beskrives i guiden, kan opdeles i fem trin: 

Forberedelse

Indsendelse til politiet

Frister og opdateringer

Respekt for anvendelsesområde

Supplerende ressourcer

Ressourcer og officiel information

Vil du helt ned i paragrafferne, skal du gå til kilderne: 

• Datatilsynet – vejledninger om videoovervågning og GDPR
• Retsinformation – selve tv-overvågningsloven og relaterede love
• Politiet – retningslinjer for POLCAM-registrering og brug af overvågning i opklaring
• Sikkerhedsbranchen – brancherettede anbefalinger og best practice
• EDPB (Europæiske Databeskyttelsesråd) – europæiske retningslinjer for databeskyttelse