Overvågningssystem til virksomheder – sådan skaber I et samlet overblik

Udgivet
Image of a control center with agents using advanced video surveillance and audio technology
Overvågningssystem

Et overvågningssystem er en kombination af flere lag, der arbejder sammen

Et overvågningssystem består ikke af én teknologi. Det er samspillet, der gør det til et system. Kameraer kan give visuelle data, alarmer kan give hændelsesinformation, og adgangsstyring kan vise bevægelser ind og ud af zoner. Men det er først, når delene kobles sammen, at virksomheden får et sammenhængende billede af situationen.

Et overvågningssystem fungerer bedst, når det er tilpasset virksomhedens måde at arbejde på. Det skal understøtte drift, give visuel dokumentation og hjælpe medarbejderne med at navigere i hverdagen.

Når grundideen står klart, giver det mening at se på, hvordan overvågningssystemer bruges i praksis.

Hvordan virksomheder bruger overvågningssystemer i hverdagen

Her ser vi på de typiske områder, der viser, hvad et overvågningssystem egentlig skal kunne.

Flere typer overvågning skal fungere på samme tid

I mange virksomheder udløser en hændelse flere reaktioner på én gang. Et system skal kunne samle den information, så virksomheden kan se forløbet og handle hurtigt. Et overvågningssystem gør det lettere at forstå, hvordan hændelser hænger sammen i stedet for at se dem som isolerede signaler.

Video giver kontekst, men er kun ét lag i systemet

Video bruges ofte som støtte, når virksomheden skal forstå en situation. Men video alene giver ikke hele historien. Et system kombinerer video med andre data – fx adgangspunkter, tidsstempler, aktivitetsmønstre eller alarmudløsninger.

Det giver et mere retvisende billede af, hvad der faktisk skete, og hvorfor det skete.

Overvågning bliver et værktøj for både sikkerhed og drift

I mange virksomheder bliver overvågningssystemet brugt til mere end sikkerhed. Det hjælper med at skabe overblik i travle perioder, give indsigt i flow, hjælper til at opdage fejl, vurdere rutiner og sikre, at områder fungerer som forventet. Et system giver dermed værdi på både sikkerhedssiden og i driftsafdelingerne.

Overvågningssystemer skaber større tryghed i områder uden bemanding

Når et område står tomt i længere perioder, eller medarbejdere arbejder alene, er det vigtigt, at systemet kan vise, hvad der sker – også når andre medarbejdere ikke er fysisk til stede. Det giver både en følelse af sikkerhed og bedre dokumentation ved hændelser.

Overvågningssystem til virksomheder – sådan skaber I et samlet overblik over kritiske områder

Når virksomheder taler om overvågning, handler det sjældent om ét kamera eller én funktion. Det handler om at få et samlet overblik over områder, hvor der sker meget, hvor medarbejdere arbejder alene, eller hvor hændelser kan udvikle sig hurtigt. Det er her et overvågningssystem bliver relevant: som en helhed, der samler flere lag af overvågning og gør det lettere at forstå, hvad der sker – både i dagtimerne og uden for åbningstid.

”Et overvågningssystem er ikke et specifikt produkt. Det er måden, virksomheden sætter sin overvågning sammen, så den passer til hverdagen, risikoprofilen og de udfordringer, der opstår i bestemte zoner. Det gør systemer til en vigtig del af den moderne sikkerhedsarkitektur: De giver virksomheder en mulighed for at se sammenhænge, opdage mønstre og reagere hurtigere, når noget kræver opmærksomhed,” forklarer Michael Arvad Friis, Design og produktspecialist, Securitas Technology.

Hvorfor virksomheder efterspørger “system” frem for enkeltløsninger

Behovet opstår typisk i virksomheder, hvor flere typer hændelser forekommer i forskellige områder. En butik har behov for overblik i kundestrømmen. Et lager har behov for dokumentation, når varer flyttes. Et kontormiljø kan have udfordringer ved adgangszoner og efter lukketid.

I så fald skal man tænke overvågning som mere end et enkelt kamera. Det bliver nødvendigt at se det som et system, der:

  • giver overblik på tværs af områder
  • samler flere typer data
  • understøtter sikkerhed og drift i samme løsning
  • gør det lettere at reagere på hændelser i realtid

”Derfor ser vi, at virksomheder ikke bare søger kameraer eller alarmer, men efterspørger overvågning som et samlet system,” forklarer Michael.

Hvad skal virksomheder overveje, før de vælger overvågningssystem?

”Det første skridt er at identificere virksomhedens kritiske områder: steder, hvor der sker meget aktivitet, steder med værdier, og steder hvor medarbejdere føler sig utrygge. Når de områder er kortlagt, bliver det tydeligere, hvordan de forskellige dele af overvågningen skal arbejde sammen,” siger Arvad.

Dernæst bør virksomheden beslutte, hvordan informationen skal bruges. Skal overvågningen give overblik i realtid? Skal den dokumentere hændelser? Eller skal den hjælpe med at forstå flow og rutiner? Målet afgør, hvordan systemet skal bygges op.

Det er også vigtigt at se på, hvordan overvågning fungerer sammen med andre systemer. Alarm, adgangsstyring og video hver især giver kun en del af billedet. Sammen giver de en bedre forståelse af forløb og et mere robust beredskab.

Til sidst bør virksomheden se på, hvordan overvågningen skal administreres. Et overvågningssystem skal være nemt for medarbejdere at bruge i hverdagen, og det skal være tydeligt, hvordan de forskellige dele hænger sammen.

Hvis du vil vide mere om videoovervågning, så læs mere her.

Artiklen er gennemlæst af Michael Arvad Friis, Design og produktspecialist, Securitas Technology.

FAQ om overvågningsystem