Nyt ABA-anlæg giver Bruuns Galleri bedre overblik og hurtigere respons
Moderne ABA-anlæg til Bruuns Galleri
Med 11 millioner årlige besøgende og en direkte adgang fra Aarhus Hovedbanegård har Bruuns Galleri et stort ansvar for at sikre trygheden for både kunder, ansatte og forretningspartnere. Derfor var tiden inde til en opgradering af deres brandsikring – og her faldt valget på brandsikring fra Securitas Technology.
En hverdag præget af højt aktivitetsniveau og forandring
En hverdag præget af højt aktivitetsniveau og forandring
Bruuns Galleri har gennemgået en stor udvikling siden åbningen for 20 år siden. I dag er centret ikke kun et shoppingcenter – det er et centralt trafikknudepunkt og en levende arbejdsplads i konstant forandring.
”Med så mange besøgende hver dag skal vores brandsikring ikke kun opfylde krav – den skal være en aktiv del af vores drift,” fortæller Danni Mortensen, Technical Manager i Bruuns Galleri.
Behovet for en ny løsning udsprang både af det høje aktivitetsniveau og af et ønske om at optimere driften.
En løsning, der skaber både tryghed og værdi
Securitas Technology blev valgt som samarbejdspartner, fordi de forstod helheden i Bruuns Galleris behov. Ikke kun de sikkerhedsmæssige krav, men også ønsket om en lettere hverdag for centerets tekniske personale.
”Fra første møde mærkede vi, at de havde en reel forståelse for kompleksiteten i vores drift. Det var afgørende for os,” fortæller Danni.
Med Securitas Technology ved roret blev en moderne og fleksibel ABA-løsning implementeret. Systemet giver nu personalet mulighed for:
- Hurtigt og sikkert at frakoble enkelte meldere ved reparationer.
- Fjernstyre hele alarmsystemet fra mobile enheder.
- Få øjeblikkelig besked via SMS, mail og pop-up ved en aktiveret alarm.