Når kobbernettet lukker

Udgivet
SecTech_2026_Martin_Fire_Specialist_Portrait_Denmark
Når kobbernettet lukker

Når kobbernettet lukker, hvad er så den rigtige løsning for jeres ABA-anlæg?


Kobbernettet er på vej ud. For virksomheder med ABA-anlæg kan det få stor betydning, hvis alarmtransmissionen stadig sker via den gamle kobberforbindelse. Når forbindelsen forsvinder, skal alarmen kunne sendes videre på en ny måde, så anlægget fortsat lever op til kravene og fungerer sikkert i hverdagen. Du kan læse mere om vores brandsikring her.

Det kan lyde som en stor ændring. Men i mange tilfælde er det ikke hele ABA-anlægget, der skal skiftes.

“I mange tilfælde vil det være muligt at opgradere transmissionsdelen, så det eksisterende anlæg kan fortsætte med en digital løsning. Det gør overgangen mere overskuelig og ofte også mere økonomisk fornuftig end en fuld udskiftning,” forklarer Martin Sørensen, ABA-ekspert i Securitas Technology.

“Udfasningen af kobbernettet er først og fremmest en teknisk ændring. Men i praksis er det også en anledning til at få en mere robust og fleksibel løsning, som er bedre rustet til den daglige drift.”

TDC oplyser, at kobbernettet udfases frem mod udgangen af 2030, og at de første kobbercentraler begyndte at lukke ved udgangen af januar 2025.

Læs også: Kobbernettet udfases – og det kan få betydning for jeres ABA-anlæg

 

En ny forbindelse kan også være en bedre løsning

Når transmissionsvejen skal ændres, handler det ikke kun om at erstatte én forbindelse med en anden. Det er også en mulighed for at styrke driften omkring anlægget.

En digital løsning kan bygges op med en fast forbindelse som primær vej og mobil backup som ekstra sikkerhed. Det giver en mere robust opsætning og reducerer sårbarheden, hvis en forbindelse bliver ustabil eller falder bort. Samtidig giver en moderne løsning bedre mulighed for overvågning og hurtig teknisk opfølgning.

Nogle løsninger kan også sættes op til at sende alarm- og fejlbeskeder videre til relevante personer via sms, mail eller telefon. Det gør det lettere at reagere hurtigt og mere præcist.

“På overfladen kan flere løsninger ligne hinanden, fordi de alle kan få alarmen videre. Forskellen bliver tydelig, når noget fejler, når en forbindelse falder ud, eller når anlægget skal holdes stabilt i drift over tid,” siger Martin Sørensen.

 

Det bør I have for øje, når kobberforbindelsen skal erstattes

Når virksomheder skal finde en ny løsning, er det ikke nok kun at se på selve forbindelsen. Det er også vigtigt at vurdere, hvordan løsningen fungerer i praksis.

Det gælder blandt andet:

• om den kan bygges med backup
• om forbindelsen kan overvåges løbende
• om fejl og alarmer kan videresendes hurtigt og præcist
• om løsningen passer til det eksisterende anlæg
• om drift, service og opfølgning bliver enkle i hverdagen

Det er ofte her, forskellen viser sig mellem en enkel erstatning og en løsning, der også skaber værdi i den daglige drift.

 

Derfor vælger mange en mere samlet løsning

Hos Securitas Technology er løsningen bygget op med fokus på stabil drift, løbende kontrol og et bedre samlet overblik. Det gør det lettere at følge med i, om forbindelsen fungerer, som den skal, og at reagere hurtigt, hvis der opstår fejl eller alarm.

“Løsningen kan også sættes op, så relevante personer får direkte besked, hvis der opstår en alarm eller fejl. Det kan for eksempel være via sms, mail eller telefon og med mere præcis information om, hvilken zone eller hændelse det drejer sig om,” siger Martin Sørensen.

Ved at udskifte et modul i centralen kan kunden som regel beholde sit eksisterende anlæg. Det gør overgangen både hurtig og økonomisk fordelagtig, og investeringen er typisk tjent hjem inden for kort tid.

“Derefter vil kunden opleve lavere omkostninger, fordi udgiften til kobberforbindelsen bortfalder – og det giver en mærkbar besparelse,” afslutter Martin.

Vil I vide mere om, hvad kobberudfasningen betyder for jeres ABA-anlæg, er I velkomne til at kontakte Securitas Technology for en uforpligtende dialog. Kontakt os her.